ABM Gulve 03 ApS – eller kort: ABM Gulve – er firmaet bag patiogulve. Det er landets førende på området flydegulve eller selvnivellerende gulve.
Disse to udtryk fortæller noget om teknikken bag: Gulvmaterialet pumpes i tyndtflydende form ud på et undergulv, og fordeler sig ud over gulvfladen næsten ved egen hjælp.
ABM Gulve har hjemsted i Hørning mellem Århus og Skanderborg – altså centralt i Danmark. Foruden med flydegulve beskæftiger gulventreprenørfirmaet sig med mange typer af gulvbelægning, og mange andre gulvopgaver.
Firmaet blev etableret af bygningsingeniør Jens Erik Jensen i 1990 som énmandsfirma.
Firmaet ejes i dag af sønnen Brian Jensen, der har været gennem samtlige jobfunktioner i firmaet. ABM Gulve repræsenterer den største teoretiske viden og den største praktiske erfaring herhjemme på området flydegulve (gulve i flydemørtel og flydeanhydrit).